1.1. Disse handelsbetingelser er gældende i forholdet mellem Lidt Lakrids ApS, CVR: 38680668, Lyngvej 3, 9000 Aalborg (herefter kaldet “Lidt Lakrids”) og dennes erhvervskunder, og er således gældende for alle løsninger udviklet og leveret af Lidt Lakrids ApS.
1.2. Ved ”Kunde” skal forstås den juridiske person/virksomhed, som Lidt Lakrids indgår en aftale/samarbejde med. I det følgende vil “Partnerne” anvendes som en samlebetegnelse for Lidt Lakrids og Kunden.
1.3. Vilkårene gøres altid tilgængelig for Kunden, når der fremsendes et prisoverslag og/eller kravspecifikation første gang til pågældende Kunde, dvs. før indgåelse af aftale/samarbejde.
1.4. Vilkårene udgør - sammen med kravspecifikation til ydelsen, prisoverslag og/eller andre skriftlige aftaler, som måtte være indgået - kontraktgrundlaget mellem Lidt Lakrids og Kunden. Vilkårene finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem Partnerne.
1.5. Vilkårene er udelukkende gældende for projekter udført og leveret af Lidt Lakrids. Anvendelse af tredjepartssystemer kan Lidt Lakrids ikke holdes ansvarlige for.
1.6. Lidt Lakrids indgår aftaler med timepris eller prisoverslag. Såfremt der ikke er aftalt et prisoverslag, vil aftalen automatisk være timebaseret, hvilket betyder, at der faktureres pr. anvendte arbejdstimer. Se punkt 4.2 og 4.3.
1.7. Kunden har ansvaret for udarbejdelse af en databehandleraftale. Parterne er forpligtede til at behandle aftalen og dennes indhold. Fortrolighedspligten gælder både under aftaleforholdet, men også efter endt samarbejde. Parterne kan dog indgå aftale om, at visse generelle forhold omkring aftalen og samarbejdet kan anvendes til markedsføring på digitale platforme. Hvilke forhold der kan anvendes i markedsføringsøjemed aftales altid konkret mellem parterne.