Kunde
PentaLock, producent af en ny innovativ cykellås.
Opgave
PWA, engelsksproget website udviklet i CMS WordPress og udvikling af parallax scrolling.
Samarbejdet siden
November 2020
Samarbejdspartnere
Design: Novagraf
Video: Zenfoto
Facebook: Adtivity
Lidt Lakrids har i tæt samarbejde med Novagrafs tidligere bureauafdeling designet og udviklet PentaLocks nye digitale hjemsted.
Opgaven fra PentaLock bestod i at skabe et website, som på en grafisk flot visuel måde nemmest muligt kunne vise og forklare deres nyligt udviklet cykellås. En cykellås som langt fra ligner markedets traditionelle låse, der på en simple måde låser cyklen. PentaLock’s nye lås sidder inde i pedalkranken og ved hjælp af et digitalt signal låses cyklens krank/pedaler, når cyklens ejer, sammen med sin digitale låsebrik, går fra cyklen.
PentaLocks første website bestod i en template-løsning, som manglede de præsentationsværktøjer, som firmaet ønskede. Teknikken drillede tit og man manglede mange funktioner, som kunne løfte både firmabrand samt produkt.
PentaLock stod med den udfordring, at man som ny og ukendt spiller, skulle ud på et internationalt marked og informere om sit produkt – og samtidigt overbevise etablerede cykelproducenter om, at deres nye innovative og meget anderledes cykellås er værd at satse på.
Derfor var der brug for en mere stabil og fremtidssikret webløsning. Lidt Lakrids var også med under designprocessen, håndteret af Novagraf, for at agere sparringspartner på funktionalitet og komme frem til den mest optimale løsning (vi elsker, når vi får lov til at være med fra start).
PentaLocks website er kodet fra bunden, for på den måde har vi fuld styr over de fundamentalle ting som funktionalitet, sikkerhed, performance og integrationer. Dette er i tråd med PentalLcks ånd, da de selv er fortaler for kvalitet og for at gøre arbejdet rigtigt første gang.
PentaLocks site består at en langt række moduler, der er bygget specielt til dem. Disse fleksible moduler kan indeholde forskellige typer af indhold – og de kan sammensættes på mange forskellige måder. På den måde er der grobund for opbygning af en række unikke sider, som kan bruges til præsentation af både produkt og brand.
En key feature som skulle være med til at skabe et lækkert element på websitet var et modul med parallex scrolling, som viser kranken og fortæller om de fede features og funktionaliteter kranken har.
Da vi har bygget sitet op helt fra bunden, så ved både vi og PentaLock, at fundamentet er værd at bygge videre på – og dermed også klar til nye tiltag.
Sitet udvikles efter behov og fungerer i dag også som motor for PentaLocks nye PWA (progressive webapp), der har til formål at informere og hjælpe kunder, som ejer en cykel med PentaLocks patenterede lås. Det fortæller vi mere om på et senere tidspunkt.
Har du lyst til tjekke sitet ud, så klik på knappen nedenfor.
Hos Lidt Lakrids sidder vi klar til en uforpligtende snak og en indledende dialog til jeres virksomheds næste digitale rejse.
Du kan fange os på vores kontaktmail [email protected] eller på telefon +45 6110 1337.
Lidt Lakrids
Lyngvej 2
9000 Aalborg
Tlf. 6110 1337
[email protected]